-
1 kaste
1броса́ть, швыря́ть, мета́тьkáste af — сбра́сывать
káste bort — выбра́сывать
káste op — (вы)рвать
káste til — засыпа́ть, зава́ливать
káste sig — броса́ться
* * *bowl, bung, cast, caste, chuck, clap, flip, heave, hurl, launch, pitch, shed, shoot, throw, toss* * *I. (en -r) caste.II. vb throw,( især: opad el. let, overlegent) toss ( fx a ball into the air, a few coins to a beggar),( sigte og kaste; smide foragteligt) pitch ( fx something out of the window),( voldsommere) fling,(se også kyle);T chuck;(F og fig) cast ( fx the first stone, pearls before swine; a glance at something, shadows);( i kricket) bowl,( i baseball) pitch;( afføre sig) throw off;( for tidlig) cast;(sy) overcast;[ kaste sne] clear a road (, a street etc) of snow;[ med præp, adv:][ kaste broen af] demolish the bridge;[ kaste rytteren af] throw (el. toss) the rider;[ kaste af sig]( sengeklæder) throw off,( indbringe) yield, bring in;[ kaste bort] throw away;[ kaste sten efter] throw stones at,( efter bortløbende) throw stones after;[ kaste perler for svin] cast pearls before swine;[ kaste i fængsel] throw (, fling) into prison;[ kaste med sten (, flasker)] throw stones (, bottles);[ kaste med hovedet] toss one's head;[ kaste ned] throw down,( fra fly) drop ( fx supplies);[ kaste op] vomit,T be sick,( med objekt) bring up, vomit;[ kaste til]( fylde med jord) fill up ( fx a ditch), fill in;(arkæol) backfill ( fx an excavation);[ kaste et ben til en hund] throw (, toss) a bone to a dog;[ med sig:][ kaste sig] throw (, fling) oneself ( fx into a chair),( uroligt i sengen) toss,( om træ) warp;(også fig) throw oneself into somebody's arms,( om kvinde: kaste sig bort til) throw oneself at;(se også støv);[ kaste sig om halsen på en] fall on somebody's neck, throw (, fling) one's arms round somebody's neck;[ kaste sig over arbejdet] throw oneself into the work;[ kaste sig over fjenden] fall on the enemy;[ kaste sig ud af vinduet] throw oneself out of the window;[ kaste sig ud i] plunge into;(fig) take the plunge. -
2 kaste af
-
3 kaste op
disgorge, sick, vomit -
4 kaste-
-
5 kaste (af sig)
-
6 kaste anker
-
7 kaste blik på
-
8 kaste ens øjne på
lay / set eyes on -
9 kaste et blik
-
10 kaste et hurtigt blik på
-
11 kaste los
-
12 kaste lys over
shed light on, throw light on -
13 kaste over bord
-
14 kaste over ende
-
15 kaste rundt
-
16 kaste sig
lunge, thrash -
17 kaste sig i støvet
-
18 kaste sig over
fall on / upon, go for, pounce, throw oneself into -
19 kaste sig ud i
abandon, launch into, launch out, take the plunge -
20 kaste tilbage
См. также в других словарях:
Kaste — Sf abgeschlossener Stand, Rasse erw. exot. (18. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus frz. caste. Das Wort ist eigentlich portugiesisch (port. casta Rasse, Abkunft , ursprünglich wohl Substantivierung zu l. castus rein ) und bezeichnete zunächst die… … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
Kaste — Kaste, s. Kasten … Pierer's Universal-Lexikon
Kaste — (v. portug. casta, »Rasse, Stamm«, Übersetzung des ind. dschâti, »Stand«), von den Portugiesen nach der Erreichung Indiens zuerst gebrauchte Bezeichnung für die dortige gesellschaftliche Gliederung; auf europäische Verhältnisse übertragen dann… … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Kaste — Kaste, s. Kasten … Kleines Konversations-Lexikon
Kaste — Kaste: Das seit dem 18. Jh. bezeugte Substantiv, das als Bezeichnung für die abgeschlossenen Stände Indiens aus frz. caste < port. casta entlehnt wurde, bezeichnet heute oft allgemein jede sich streng isolierende Gesellschaftsschicht. Das port … Das Herkunftswörterbuch
Kaste — Der Begriff Kaste (portugiesisch/spanisch casta – Rasse, von lateinisch castus – rein) wird in der Völkerkunde und der Soziologie in erster Linie mit einem aus Indien bekannten und religiös abgestützten sozialen Phänomen der Abgrenzung und… … Deutsch Wikipedia
Kaste — Klasse; Stand; Gruppe; Personenkreis; Gesellschaftsschicht; Kohorte; Schicht * * * Kạs|te 〈f. 19〉 von anderen Ständen abgeschlossener gesellschaftl. Stand mit strengen gesellschaftl., relig. u. wirtschaftl. Normen, bes. im Hinduismus… … Universal-Lexikon
Kaste — *1. Seine Kaste verlieren. Um Gunst, Ansehen, Würde u.s.w. kommen. Mit Bezug auf die indische Kasteneintheilung, nach der jemand infolge einer ungehörigen Handlung in eine niedere Kaste strafversetzt werden kann. »England hat durch seine… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kaste — Kạs|te 〈f.; Gen.: , Pl.: n〉 von anderen Ständen streng abgeschlossener gesellschaftlicher Stand mit festen sozialen, religiösen u. wirtschaftlichen Normen, bes. im Hinduismus; KriegerKaste; PriesterKaste [Etym.: <frz. caste, portug. caste… … Lexikalische Deutsches Wörterbuch
Kaste — [Bevölkerungs]gruppe, Gesellschaftsklasse, Gesellschaftsschicht, [soziale] Schicht, Stand; (Soziol.): Klasse. * * * Kaste,die:⇨Gesellschaftsgruppe KasteSchicht,Gesellschaftsschicht,Gruppe,Stand,Klasse … Das Wörterbuch der Synonyme
kastė — ×kãstė (vok. Kasten) sf. (2) 1. dėžė, skrynia: Pasidirbinau kãstę penkių pūrų talpumo Žd. 2. karvių ėdžios, žlabas: Jautis sulaužė kãstę Jnš. Įdėk į kastès šieno Jnš … Dictionary of the Lithuanian Language